Med omkring en halv million danske brugere, er QXL den suverænt største auktions- og handelsportal i Danmark. Med inspiration fra udenlandske succeser som eBay.com har QXL introduceret danskerne for auktioner som salgskoncept, og det ser ud til at have bidt mærke i os. I denne profilartikel går vi tæt på QXL.dk, og prøver at afdække, hvordan netop denne webside er blevet ikke bare Danmarkskendt, men også anvendt i stort omfang i andre europæiske lande.

Et hyperaktivt community

I begyndelsen var QXL.dk egentlig mest tænkt som et auktionssite for private danskere, men hurtigt begyndte et væld af grossister, kræmmere og andre små-sælgere at benytte siden som aktiv salgskanal. Siden har QXL.dk reageret på denne tendens ved, at opdatere hele sin egen strategi til disse professionelle aktører. I dag er ren privathandel nærmest ikke eksisterende, mens det professionelle segment omvendt bare vokser og vokser. I øjeblikket bliver op til to millioner varer sat til salg på QXL.dk om ugen.

På auktion eller til fast pris

Et af de helt centrale tiltag mod et mere professionelt orienteret QXL.dk, har været indførslen af det såkaldte fast pris-koncept. Hvor QXL.dk før i tiden var dedikeret til frie auktioner uden egentlig minimumspris, kan det nu – med det nye fast pris-koncept – lade sig gøre at sælge varer på portalen til en fast pris, nøjagtigt som ved almindelige brugtbørser som Den Blå Avis og Gul Og Gratis. Fast pris-konceptet har været benyttet flittigt af professionelle sælgere i et par år, mens private normalt vælger det klassiske auktions-setup.

Et skalerbart koncept

At hele konceptet omkring QXL.dk er skalerbart og universelt, fik koncernen omkring den populære auktionsportal for første gang at mærke, da de valgte at ekspandere til udlandet. Her blev siderne med det samme taget godt imod, og det selvom den store konkurrent eBay.com er til stede på nogle af de udenlandske markeder. Dermed har QXL som platform og koncept vist sit værd i mange forskellige kulturer og lande, hvilket fortsat bliver brugt som vigtigt salgsargument i materialet for selve QXL-platformen. Den er nemlig til salg, hvis man har et interessant marked på hånden.

Problemer med kundeservice ledte til selvransagelse

På papiret virker QXL.dk som en webside, der i stort omfang kan holde sig selv kørende uden hjælp af mennesker. Efter nogle år med uheldige kundeoplevelser i massevis er det dog gået op for virksomheden bag den store succes, at man bliver nødt til at holde øje med sin onlineportal, hvis den ikke skal ’gro til’, som de selv har formuleret det. Her tænkes der primært på fup-sælgere og falske brugere, der mindsker troværdigheden og trygheden omkring hele platformen. Efter grundige opdateringer på sikkerhedsfronten er QXL imidlertid klar til en ny æra indenfor onlinehandel, blandt andet på grund af en omfattende CVR-verifikation og markant skærpede krav til professionelle sælgeres individuelle kundeservice.

Factsheet

  • Danmarks største auktions- og handelsportal med 500.000 brugere og omkring 2.000.000 nye varer om ugen.
  • Ejet af Ricardo Group, der udbyder større onlineløsninger til internationale virksomheder.
  • Også etableret i Grækenland, Norge, Schweiz og Østrig.
  • Drives dels af professionelle supportere og dels af frivillige QXL-ambassadører.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *